Første mandagstræning!
08.05.2012
Så kom mandag d. 07.05 hvilket betød klubbens første officielle træning. Der var 8 discgolfere tilstede - Søren, Erik, Oliver, Tove, Anne-Mette, Janus, Morten og Daniel. Vi samledes ved kurven på hul 9 og startede ud med lidt instruktion i kasteteknik og for de ikke så øvede var der klare fremskridt at se allerede efter de ca 40 minutters træning.

Herefter delte vi os op på to hold og gik 9 huller. Det ene hold bestod af Søren, Erik, Tove og Morten og på det andet hold gik Anne-Mette, Oliver, Janus og Daniel sammen.

Alt i alt en rigtig god start for MDK! :-)


Søren instruerer Erik, Oliver, Tove, Anne-Mette, Janus og Morten





Medlemsoplysninger
04.05.2012
Den liste med kontaktoplysninger som blev udfyldt af alle deltagere til den stiftende generalforsamling er desværre gået tabt. Derfor bedes alle interesserede medlemmer kontakte Daniel T. Mathiasen via mail, daniel.t.mathiasen@gmail.com. Der bedes oplyses følgende info:

- Navn
- Adresse
- Postnr. & by
- Tlfnr.
- Email

På forhånd tak og beklager ulejligheden...

Mvh.
Daniel




Rabat til medlemmer hos discsalg.dk
04.05.2012
Alle medlemmer i MDK får 10% rabat hos discsalg.dk. For mere info kontakt Søren Ivø.




Indmeldelse i Mølleparken Discgolf Klub
01.05.2012
Mølleparken Discgolf Klub er nu klar til at modtage indmeldelser. Der er oprettet en bankkonto hvor kontingentet for 2012 skal indbetales. Kontingentet blev på den stiftende generalforsamling fastsat til

300 kr. for medlemmer over 18 år
150 kr. for medlemmer under 18 år

Beløbet indbetales på konto i Finansbanken

6610 0010122627

Du bedes skrive MDK 2012 sammen med dit navn i kommentar/tekstfeltet så vi ved hvem der har indbetalt pengene. Eks. MDK 2012 Anders And




Sommer Hygge Tour 2012 nu klar
30.04.2012
Så er den populære Hygge Tour edition Sommer 2012 klar på banen og den 10/6 er touren kommet til Mølleparken. Hygge Touren er for ALLE, uanset hvor lang tid du har spillet disc golf. Det er en perfekt måde at prøve sporten på samtidig som man får chancen for at møde andre disc golf interesserede sjæle.

For mere info samt tilmelding se Hygge Tourens hjemmeside




Discgolfens dag åbent hus på banen i Mølleparken
29.04.2012
Søndag den 29/4 var der åbent hus på banen i Mølleparken. Det var DGI Discgolf der i samarbejde med de lokale klubber rundtomkring i landet stod som arrangør for Discgolfens dag.
Der var cirka 20 besøgende i tidsrummet 13-16 som alle fik lov at prøve disc golf. Søren Ivø, Daniel T. Mathiasen og Andrzej Fus fra MDK gav instruktioner og tips til de fremmødte.
Tak til DGI Discgolf for al materiale samt tak til Høje-Taastrup Kommune for udlån af disce.

  




Mølleparken Discgolf Klub er nu officielt stiftet!
27.04.2012
Så har en ny disc golf klub set dagens lys i Danmark. Mølleparken Discgolf Klub (MDK) afholdte fredag d. 27/4-2012 stiftende generalforsamling i et klasselokale på Mølleholmskolen i Taastrup. Der var 8 glade og forventningsfulde discgolfere der havde mødt op. Klubben gav sodavand og øl og efter generalforsamlingen blev der afholdt en puttekonkurrence. Den blev vundet af Daniel T. Mathiasen efterfulgt af Søren Ivø. De to skulle ud i sudden death før der kunne findes en vinder.

Referat fra generalforsamlingen kan læses her




Mølleparken disc golf bane holder åbent hus
10.04.2012
Søndag 29. april 2012, kl. 13-16 afholdes Dansk Disc Golf Søndag! Prøv disc golf sammen med hele familien på den lokale disc golf bane, hvor de fleste klubber landet rundt holder åbent hus.

Det er sjældent, at en motionsform kan rumme hele familien i samme spil. Men med disc golf er der en oplagt mulighed for at alle familiemedlemmer kan følges ad, få rørt sig, mærke naturen og dyrke en idræt sammen.

Til Dansk Disc Golf Søndag stiller DGI disc golf og Mølleparken Discgolf Klub (MDK) udstyr gratis til rådighed i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Inden start er der kyndig instruktion i blandt andet korrekt kasteteknik, men også vejledning til regler, udstyr mm. Efter kort intro er der mulighed for at spille en runde på den lokale bane. Der er mødested ved hul 1.

Disc golf spilles som almindelig golf, hullerne er blot udskiftet med kurve, som de specielle frisbee golf disc skal ramme i. Man tæller antal kast fra teested til ens disc ligger i kurven.

Disc golf banerne består typisk af 9 eller 18 huller, og længden på de enkelte huller varierer fra typisk fra 50 til 200 meter på de knap 40 disc golf baner som permanent er opsat rundt omkring i hele Danmark.

Du kan hente flere oplysninger på www.dgi.dk/discgolf herunder flere oplysninger om, hvilke baner der holder åbent på Dansk Disc Golf Søndag – 29. april, kl. 13-16.




Disc golf klub i Taastrup
27.03.2012
En disc golf klub er under opsejling i Taastrup. Det er Søren Ivø og Daniel T. Mathiasen der er i gang med at starte klubben op. Mere info følger her på siden snarest muligt. Hvis du er interesseret i at blive medlem i klubben kontakt Søren eller Daniel på mail.





Hyggeturnering på Mølleparken
08.08.2011
Søndag den 21. august arrangeres der en hygge discgolf turnering på banen i Mølleparken. Det betyder, at alle som har lyst til at prøve discgolf kan møde op og deltage og spille en rigtig turnering. Der vil være dygtige spillere tilstede, som kan give tips og tricks så mød op. Tilmelding sker på dagen fra kl. 11.00 og det koster 50 kr. pr. person at deltage. Mødested er Mølleparken discgolfbane ved Brevduehuset, Tåstrup (alm. hul 6 - turneringsbanens hul 1).


Arrangør: Søren Ivø fra discsalg.dk står for turneringen. discsalg.dk har et udvalg af golfdiscs med som kan købes til fordelagtige priser.

Program
11.00 Registrering og tilmelding, pris 50 kr. pr. person
11.30 Spillermøde med instruktion
12.00 Discgolf runden starter med 2 x 9 huller (18 huller)

Der vil være turneringsdisc i præmie alt efter deltagerantal.

Plakat udarbejdet af Høje-Taastrup kommune (PDF, ca 900 kb)




Mølleparken Open 2011 og DM for klubhold

01.08.2011
Den 27 & 28. august 2011 afholdes hhv. DM for klubhold og Mølleparken Open på vores flotte bane i Taastrup. Det er discsalg.dk og turneringsleder Søren Ivø der er ansvarlig for turneringen. Mere info samt tilmelding på selve turneringssitet.



Hygge-Tour 2011 afgjort
25.07.2011
Så blev Hygge-Tour 2011 afgjort. På trods af en god blæst og lidt regn var der 20 deltagere der mødte op til finalen på banen i Mølleparken. Dagens vinder blev Claus Broberg før handicap med en flot score på 49. Rene Hulgreen vandt efter handicap med 38. Det samlede resultat kan ses her




Hul 6 under vand

03.07.2011
Lørdagens skybrud gik hårdt ud over veje, kældere og kloakker rundt omkring i hovedstadsområdet. Hul 6 på Mølleparkens Discgolfbane fik også sin del af regnen.
Læs mere...


Sommer Hygge-Tour
02.07.2011
DGI's "Sommer Hygge-Tour" - en hyggeturnering for alle interesserede, nybegynder som verdensmester - besøger d. 24. juli Mølleparken og afvikler her den sidste runde af sommerens Hygge-Tour. Mere info samt tilmelding kan findes på www.hygge-tour.dk


Nyåbnet hjemmeside!
01.07.2011
Den 1. juli 2011 åbnede hjemmesiden for discgolfbanen i Mølleparken i Taastrup. Hjemmesiden er lavet med det formål at informere om selve banen samt de aktiviteter der foregår på og omkring banen.